Egnsspil “I mellem tider”

Se filmen bag

Se hele forestillingen

Teaterskolen Kastali’a fejrede sit 10 års jubilæum i 2014 med et helt unikt egnsspil! ’MELLEM TIDER’ – på sporet af en kvinde, som involverede 130 skuespillere i alderen 7 – 24 år. De bandt forhistorie sammen med nutiden og fik den til at række ud i fremtiden. Det var og er teater SKABT AF OG MED børn og unge. Randers er andet og mere end, hvad der ses på overfladen. Randers var før kendt for sine mange kloge koner, og da den kloge kone Kirsten Jensdatter fængsles og dømmes på et grundlag, som hendes medsøstre og støtter finder uretfærdigt, må de træde til. I en rejse i tiden finder de sandheden om De Kloge Koners eftermæle. Undervejs på deres rejse fra 1680’erne frem mod 2014 møder Kirstens Jensdatters medsøstre forskellige skikkelser og besøger steder fra Randers historie. De møder Blichers mange børn, frøken Jensen (den senere kogebogsforfatter) og kvindesagspioneren Pauline Frederikke Worm som barn, Randers kloster, ”Foreningen for Randers Bys Forskjønnelse” og Randers pigen og mange andre…