Teaterskolen Kastali’a
Søndag den 18. maj 2025 kl. 14.00
Sted: Teaterskolen Kastali’a, Stemannsgade 9 c, 8900 Randers C
Dagsorden til generalforsamling:
- Valg af dirigent og referent
- Formandens og den dagligledelses beretning
- Fremlæggelse af regnskab
- Fastsættelse af kontingent
- Behandling af indkomne forslag
- Valg af bestyrelse og 2 bestyrelsessuppleanter
- Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant
- Eventuelt
1 Valg af dirigent og referent
Dirigent: Marie Brøsted
Referent: Diana Rasmussen
Dirigent konstaterede at indkaldelse til generalforsamlingen var indkaldt med rettidigt varsel.
2 Formandens og den dagligledelses beretning
Formand: Sys Vestergaard
Dagligleder: Lisbeth Nielsen
Begge beretninger blev vedtaget
2.1 Formandens beretning
ÅRSBERETNING 2024
Der er særligt to emner, som jeg vil trække frem i dag. De har begge været gennemgående emner på vores bestyrelsesmøder gennem de seneste år, også i 2024.
Det ene er, at opgaven med at undervise børn og unge i teater, har ændret sig. Det andet er økonomi. De hænger i øvrigt også tæt sammen.
Først undervisning af elever.
Det opleves fortsat som en stigende tendens hos underviserne, at flere børn og unge har udfordringer. Det kan mærkes på holdene i form af særlige behov hos den enkelte, generel uro, til tider konflikter mellem børn eller elever. Det stiller krav til underviserne. Kastali’a har med Lisbeth som gennemgående lærerkraft gennem alle årene haft et godt pædagogisk fundament og har kunnet tackle børn med særlige udfordringer. Og i en del år har Kastali’a også haft en anden dygtig underviser med de pædagogiske kompetencer i orden, Jan. Med deres faglighed kan de også assistere hjælpeunderviserne. Kastali’a har gang på gang vist sig at være rigtig god til at tage hånd om børn med udfordringer og finde balancen, så holdet som helhed stadig fungerer og får lavet de afgørende gode fællesskaber og fremragende forestillinger. Så alt i alt et godt – ja, faktisk et virkelig godt udgangspunkt.
Så det er ikke evnen til at løfte opgaven, der er problemet er. Tværtimod. Kompetencerne og et stort hjerte til at få de udfordrede børn til at fungere i fællesskabet og give dem en fælles succesoplevelse er der.
Problemet er derimod, at omfanget er stadig vokser. Nogle gange fylder et barn på et hold så meget, at det kræver en voksens fulde opmærksomhed.
Det koster selvsagt ekstra underviserressourcer.
Og økonomien på vores gode teaterskole er ikke ubegrænset.
Kastali’as får ikke tilskud til at håndtere børn med udfordringer, så det på den måde hænger sammen med den voksende udfordring. Tilskuddet fra kommunen er et tilskud til lokaler og et årligt bidrag til forestillingerne på 9.000 kroner.
I 2024 kom Kastali’a ud med et relativt stort underskud. Det går et år, men ikke i længden.
I bestyrelsen forsøger vi at finde måder at få skolens økonomi til at vokse. For med en stærkere økonomi ville Kastali’a kunne favne de udfordrede børn endnu bedre, så både de og i øvrigt alle eleverne fortsat kan få succesoplevelser med at skabe fremragende teater sammen.
Et flot projekt, der er vokset ud af Kastali’a, er SANS. Det er et tilbud til grundskoler, hvor man netop tager udgangspunkt i det, Kastali’a gør så godt – bruger teater til at skabe gode relationer og fællesskab, hvor det er udfordret.
Det kan bredes mere ud, end det er i dag.
Det arbejdes der på.
En anden måde er at få flere elever ind på skolen.
Vi prøver i bestyrelsen på sammen med den daglige ledelse at finde måder at udbrede kendskabet til Kastali’a.
Der er mange tilbud til børn og unge, så de skal finde vej i junglen.
Vi prøver i det hele taget at finde andre måder at bringe Kastali’a i spil på. Det er Lisbeth i forvejen god til, og vi gør, hvad vi kan for at være en god sparringspartner og ideudvikler sammen med hende.
Det var ikke bare et fokus for 2024. Det fortsætter.
Vi tror så meget på Kastali’a og det, de kan her.
Kastali’a har knalddygtige undervisere, skaber sitrende energi sammen med vores børn og unge og skaber nogle flotte, flotte forestillinger. De får elevernes ideer til at flyve. De giver eleverne et mod, som jeg ikke tror, mange af os forældre vidste, de havde, før vi så dem i forestillingerne her.
Tak på bestyrelsens vegne for det.
2.2 Dagligleders beretning
Foråret 2024
Sæson 40 hed den første sæson i 2024. 100 skønne elever og 5 flittige lærere fordelt på 8 hold. Vi afsluttede med 8 flotte forestillinger i Underværkets store sal.
I løbet af foråret var teaterskolen involveret i:
- Elever var med til at gøre Fastelavn festlig for Randers Bibliotek
- Vi sendte Kamliska folket til madmarkede på Jens Otto Kragsplads og på fejring i Kulturhuset
- Elever sminkede børn for Randers City & Red Barnet
Efteråret 2024
I efterårssæsonen (sæson 41) havde vi 85 dejlige elever og 7 flittige lærere fordelt på 7 hold. Vi afsluttede med 7 flotte forestillinger i Underværkets store sal. Skolerne var meget begejstrede for forestillingerne.
Vi solgte Kastali’a T-shirts og hoodies. Hold 1 & 6 havde ingen skoleforestilling.
Vi fejrede Kastali’as 20 år stille og roligt med en kæmpe Ghost walk og tidligere elever sendte på opfordring tillykke video, hvor de fortælle hvad det har betydet for dem at gå på Kastali’a. Rørende og vigtige beskeder.
I løbet af efteråret var teaterskolen involveret i:
- Elever sminkede børn for Underværket
- I BørneKultur Ugen afholdte de ældste elever prinsesse teselskab, bamsebal og var med på tur hvor de sminkede og legede med børn.
- Ghostwalk for Randers City
- Teenagerspraglenisser var rigtig meget på gaden i december, hvor de spredte julestemning i Randers by.
Projekter
Projekt SANS SELVVÆRD– ANERKENDESE – NÆRVÆR – SAMMENHOLD.
Vi afsluttede undervisningen på Hobrovejens Skole og Bjerringbro skole i december 2024. Begge skoler har været glade for SANS, og vi starter op på etape 3. Etape 3 bliver udbredelse af erfaringerne.
Administration:
Fungerede
Samarbejdsprojekter i 2024
- ’Historier PÅ spil’ – Et samarbejde med Teaterskolen Kastali’a, Randers Ungdomsskole, Læringscenter Randers, Randers Fortællerne og Randers Bibliotek, hvor forfatterspirerne har kreativskrivning.
- Skoletjenste. Kastali’a deltager i div. netværksmøder. I forbindelse med den åbne skole udbød Kastali’a forskellige tilbud til kommunens skoler: Trivselsforløb; Kompetenceudvikling af lærere; Teater som læringsvej; Basis teaterarbejde; Udvikling og opsætning af forestillinger. Desværre har ingen skoler gjort brug af dette i 2024
- ”Godt du kom” – et forsøgsprojekt på Randers Bib. For udfordrede børn. Kastali’a tilbød teater-workshop
- ”Bedst” – et samarbejde med Rds Ungdomsskole og Randers Bib. For 7. 8. 9. & 10. Blev inviteret ind til en dag med ord. Kastali’a stod for kropslig og mundtlig fortælling.
Lokalerne blev udover Kastali’a i 2024 brugt af:
- BørneKultur Ugen v. Kulturelt Samvirke Randers
- Randers Ungdomsskole hold ”Historier på spil”
- Spragelnisserne brugte lokalerne i december til omklædning.
- Randers Fortællerne holder møder og fortælle aftner
Personale
Laust Nielsen, Jan Værum og Lisbeth Nielsen – underviser.
Liva Broman & Sara Engelbrecht – hjælpeundervisere.
Diana Rasmussen – ansvarlig for bogføring, regnskab og div. lister.
Kastali’a har haft 3 personer i jobtræning.
2 elever som SoMe ambassadør på Kastali’a til TikTok og Instagram.
Laura Alm var tilknyttet SANS
Økonomi
Kastali’a kom ud med et underskud på 93.421 kr.
Grund: faldende elevtal, mange eksterne jobs og sponsorater, vi sparede på alt.
Vi modtog lokaletilskud fra Randers Kommune. (direkte til Underværket) og tilskud til lokalerne på 2. sal
Medlemstilskud og ekstra medlemstilskud (overskud der deles) fra Randers Kommune
Solgte en teateraktie til bedsteforældre
Bedsteforældre givet tilskud via mobilpay
Internationale projekter
Ingen i 2024
Nepal, desværre for få elever tilmeldt, Lisbeth tog af sted og underviste i teater.
Fremtiden på Kastali’a
Kastali’a er organisatorisk kørende, elevantallet stiger langsomt. Vi er obs på det.
At lave en arbejds/oprydnings/rengørings-dag for forældre.
Koncept KAMLISKA skal på turne i Jylland og i Odense
Vi er inviteret til Indien 2025 & Nepal – vi takker JA til Indien og venter med Nepal. Udgifter i forbindelse med rejse, dækkes af forældre. Kastali’as udgift er visum til de deltagende undervisere
3 Fremlæggelse af regnskab
Gennemgang af regnskab v/daglig leder Lisbeth Nielsen
I 2024 kom vi ud af regnskabsåret med et underskud på 93.421 kr. Dette skyldtes bla. faldende elevtal, samt færre eksterne jobs.
Regnskabet godkendes
4 Fastsættelse af kontingent
Pga. den pressede økonomi, kom der forslag fra medlem om at lade kontingent stige. Generalforsamlingen besluttede efterfølgende, at kontingentet fra 2026 stiger til 200,00 kr. pr. sæson.
5 Behandling af indkomne forslag
Vedtægts ændringer ang. §8
§8 Bestyrelsen
Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og næstformand.
Foreningen tegnes af formanden og den daglige leder.
Bestyrelsen kan beslutte at tilforordne ekspertise til bestyrelsen. Tilforordnede i bestyrelsen er uden stemmeret. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver. Der afholdes mindst 3 bestyrelsesmøder årligt. Der føres protokol over bestyrelsens beslutninger.
Formanden, kassereren, sekretær og yderligere 2 medlemmer vælges for to år ad gangen af den ordinære generalforsamling.
Formand og 1 medlem er på valg i lige år, medens næstformand og 2 bestyrelsesmedlem er på valg i ulige år.
Suppleanter vælges for ét år af gangen.
FORSLAG TIL ÆNDRING:
§8 Bestyrelsen
Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer.
Foreningen tegnes af formanden og den daglige leder.
Bestyrelsen kan beslutte at tilforordne ekspertise til bestyrelsen. Tilforordnede i bestyrelsen er uden stemmeret. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver. Der afholdes mindst 3 bestyrelsesmøder årligt. Der føres protokol over bestyrelsens beslutninger.
Bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen af den ordinære generalforsamling.
Formand og 1 medlem er på valg i lige år, medens næstformand, kasserer og 1 bestyrelsesmedlem er på valg i ulige år.
Suppleanter vælges for ét år af gangen.
Dette blev vedtaget.
6 Valg af bestyrelse og 2 bestyrelsessuppleanter
Nuværende bestyrelse:
Formand: Sys Vestergaard (på valg – ønsker genvalg)
Næstformand: Marie Brøsted
Menig Jørgen holmegaard (på valg – ønsker ikke genvalg)
Menig: Mette Hermansen
Menig: Charlotte Bylling
Suppleanter: Tommy Høeg Jensen På valg
Trine Esdahl På valg
Ny bestyrelse pr. 2. juni 2024
Sys Vestergaard
Marie Brøsted
Mette Hermansen
Trine Esdahl
Charlotte Bylling
Suppleanter:
Thorbjørn Ovedal
Sofie Dalstrup
Den nye bestyrelse mødes d. 2. juni 2025 kl. 18.30, hvor de konstituerer sig.
7 Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant
Revisor: Tommy Høeg Jensen
Revisor suppleant: Sanne Bebe
8 Eventuelt
Formanden takkede for god ro og orden.
Dirigent: Marie Brøsted Referent: Diana Rasmussen