Teenagespraglenisser og spraglenisser

Se sang/dans

Hvis du skulle have lyst til at få besøg af Spraglenisserne eller Teenagerspraglenisserne kontakt Teaterskolen Kastali’a

Naturnissen Nilus

Ude i Vorup Enge bor naturnissen Nilus. Der har han boet i 467 år. Han er ikke så glad for at komme over broen, for Nilus er så lille, at han er bange for at falde ned mellem hullerne i broen. Ude i engene holder han øje med dyrene. Hvis han ser en fugleunge, der er faldet ud af reden, hjælper han den op. Hvis en frø er faret vild og ikke kan finde hjem, drysser han pulver over den, så den kan finde hjem. Han kender regnskoven og de spændende dyr, der bor derinde. For om aftenen, når der er lys i kuplerne, sidder han med sin kikkert og ser på livet derinde. Nilus har i sin kikkert set en stor hvid firkantet byggeklods et andet sted i byen med rødt vandfald i! ”Der må da bo nogle spændende dyr” tænker han. Nu hvor Nilus kan blive stor som et menneske, fordi han har drukket af den helt specielle juleøl, så tør han godt komme over den blå cykelbro. Ja, så vil han kigge nærmere på det røde vand og byen. Naturnissen Nilus er vild med dyr og natur.

Handelsnissen Herdis

Herdis er en rigtig handelsnisse. Hun er 346 år og elsker at købe, sælge og bytte ting og sager. Herdis er ret kendt blandt alle byens nisser, for mangler nisserne noget, så kan det fåes hos Herdis. Da Herdis var ung lavede hun en speciel vogn, hvorpå hun havde masser af ting til salg. Så gik hun fra nisse til nisse og solgte fra vognen, hun var nemlig pranger. Nu har Herdis lavet en lille forretning i et hjørne på Rådhusets loft, hvor hun bor. Herdis er særlig glad for flotte duge og lysestager. En dag kom en gammel nisse og ville sælge Herdis en flot lysestage med 3 arme. Herdis købte den straks og i mange år stod den på bordet i Herdis’ stue. 124 år senere kom en ung nissefyr, han manglede en smuk gave til sin kæreste. Herdis viste ham en flot dug med røde hjerter på, men det var ikke lige det nissefyren havde tænkt sig. Så hentede Herdis lysestagen, og da nissefyren så den, blev han ellevild, det var lige den gave han ledt efter. Den blev smukt pakket ind i rødt julepapir med guldbånd om. Herdis var glad, da han gik med gaven under armen, for hun vidste, at tilfredse kunder kommer tilbage. Handelsnissen Herdis glæder sig til at hjælpe menneskene med at finde de rigtige julegaver.

Sangnissen Selma

Sangnissen Selma kan synge så honninghjerterne smelter. Hun er verdens kendt blandt nisser for sin smukke stemme. Selma selv er meget glad for sin stemme og hun er lidt af en primadonna. Da hun var ung rejste hun rundt i verden og sang på gader og stræder, men nu synger hun kun for publikum der værdsætter en stor stemme. Selma bor i Sct. Mortens Kirke, hvor hun har et nissebørnekor. Hun elsker nissebørn, specielt dem der kan synge. Selma synger for og nissebørnene skråler med, det bedste de har lært. ”Om igen, om igen” lyder det fra kirken, ”det skal være helt perfekt”. Selma og nissebørnekoret optræder med deres julesange rundt om på byens spillesteder. Selma er specielt glad for koncerten på Værket, det er der hun høre hjemme, mener hun. Selma ved ikke hvor gammel hun er, måske har hun glemt det eller måske vil hun ikke indrømme, at hun faktisk er ret gammel. Selma er lidt forvirret og synger af og til forkert, det skyldtes hun har så mange sange i hovedet, når versefødderne ikke passer søger hun hjælp hos sit publikum.

Mekaniknissen Morits

Den mindste af spraglenisserne er Mekaniknissen Morits, sølle 173 år er han og han er super vild med mekanik. Morits har lavet sig en elbil, og i den fræser han rundt fra sted til sted. De steder han holder mest af, er der hvor de laver tog og vindmøller. Wauw – der er masser af mekanik at kigge på i Randers. Lige noget for Morits. Morits er supergod til at lave alt muligt ud af ingenting. Det allerbedste sted han ved, er “Skrotten”, det er det sted, hvor nisserne smider deres gamle mekaniske ting ud. Det er også der Morits boer. Morits har lavet en automatisk grødvækningskoger ud af en gammel computer og en cykle. Den er så smart, han kan ligge i sin seng om morgenen og trykke på remoten. Så går den i gang og Morits vågner ved duften af nykogt grød. Så glæd dig til at møde Mekaniknissen Morits og se hvad han nu har fundet på at lave mekanisk.

Spånissen Sibylle

Spånissen Sibylle er den ældste af alle nisserne, 699 år. Sibylle har ikke altid boet i Randers. Hun boede førhen i et land meget, meget lang væk. Men Sibylle havde hørt, at et sted oppe mod nord var der noget, der hed hvid jul og masser af lys i træerne og i gaderne. Det ville hun så gerne se, for der hvor hun boede var der varmt og solskin juleaften. Så da hun var 434 år pakkede hun sydfrugterne og flyttede til Randers – lige ind i Helligåndshuset! Der bor der nemlig nisser, der ligesom Sibylle kan hjælpe med at finde ting, der er blevet væk. Disse nisser hedder klogkonenisser eller heksenisser. En heksenisse er slet ikke det samme som en ond heks fra eventyr. En heksenisse er en venlig nisse, der hjælper folk. Her føler Sibylle sig hjemme, men hun ville nu hellere kaldes for en spånisse, for spånisse var netop det, hun var i landet meget lang væk. Spånissen Sibylle kan hjælpe dig med at finde julestemningen, hvis den er blevet væk.

Krukkenissen Katy

Randers er kendt for sine smukke spraglenissepiger og den smukkeste af alle er spraglenissepigen Katy. Katy er en rigtig krukkenisse, hun har så meget kærlighed, at det sommetider flyder over. Katy er ikke kun smuk udvendig, men også indvendig. Hun har nøglen til kærlighed i en kæde om halsen. Katy deler gerne ud af sin kærlighed, faktisk kommer der nisser fra hele Danmark for at lære, hvordan hun gør. Da Katy startede med at være krukkenisse, kom der unge nisser til byen for at lære at fotografere hende. Nu er det bare kendt at Katy er smuk og lækker. Det er Katy ret stolt af, så hvert år, når der er nisse komsammen i de Buhlsk stuer, så er det altid Katy, der skal sige de smukke velkomstord. Katy bor tæt ved Randers bro, lige ved den store krukke. Det er så smukt, når den viser alle regnbuens farver, syntes Katy.
Hvis du møder Krukkenissen Katy, kan hun vise dig kærlighedsnøglen og lære dig, hvordan man bliver smuk både udvendig og indvendig.

Fjordnisse Folke

Folke har rejst på de store verdenshave og prøvet meget i sine 573 år. Da han var ung og stærk, var han Pramdrager, dengang slæbte han prammen ned af Gudenåen til Silkeborg med grødris. Men Folke havde lyst til at komme ud og se verden, så en dag hoppede han på et skib i Randers Havn. Det bragte ham langt fra Danmark og ved at hoppe fra det ene skib til det andet, kom han jorden rundt. Han har været jorden rundt 143 gange. Da han for 142 år siden hørte kaptajnen sige: ”Nu er vi i Randers ! Ja, så hoppede han af. Ude godt, men hjemme bedst, sagde han, og han syntes nu, det var på tide at finde sig en spraglenissekone og få en masse spraglenissebørn. Han har ikke fundet den eneste ene endnu, han leder stadig. Folke har bygget sig en smart husbåd, på den måde kan han altid høre lyden af klukkende vand, en lyd som han elsker.
Fjordnissen Folke fortæller historier fra de store verdenshave, men det er nu ikke alt, hvad han fortæller, man skal tro på.

Landnissen Luffe

Landnissen Luffe er en ny spraglenisse i Randers. Luffe boer i Dyrby, hvor han nyder at gå tur i skoven og kigge ud over markerne. Luffe er lige blevet spraglenissestudent fra spraglenisseakademiet og er nu en rigtig spragelnisse. De andre spraglenisser har inviteret Luffe ind til Randers, for at se den flotte julepynt i byen. Luffe er overrasket, betaget og begejstret for alt der lyser og glimter, han husker det tydeligt fra sin spraglenisseekspedition med spraglenisseakademiet. Luffe er 112 år og den yngste af spraglenisserne. Luffe er vant til at tage fat med sine store hænder, så hvad skal han lige gøre af hænderne her i byen, når der ikke er noget der skal løftes, plukkes, pilles eller graves, det ved han ikke. Derfor kan han godt finde på at tage børnene i hånden og sammen med dem kigge på julepynt.
Luffe blive i byen i december, men han kan ikke undvære den friske luft og de åbne marker, så når julen er ovre tager han hjem til Dyrby, men han kommer garanteret igen næste jul. 

Historien bag spraglenisserne

Der var engang en snu ølbrygger på bryggeriet Thor i Randers. Som lille dreng, satte han hver aften i december juleøl op på loftet til nisserne. Og om morgenen, når han kiggede i ølkanden, var den tom. Så vidste han, at der var nisser på loftet.
Han fortsatte hver eneste jul med at sætte juleøl op til nisserne, og da han blev voksen og bryggede juleøl, begyndte han at brygge nisseøllet ekstra nisselækkert!

”Jeg har givet nisserne juleøl i mange år, så nu er det på tide, de giver mig noget”, tænkte han og skrev en ønskeseddel til dem, som han satte fast i hanken på kanden med juleøllet. Han ønskede sig et tryllepulver, der kunne gøre nisser synlige og store som mennesker, så de kunne glæde hele byen.

Juleaften, da alle gaverne var pakket op, lå der under juletræet en lillebitte gave tilbage -den var til ham. Han pakkede den hurtigt op, og i gaven lå der en lille pose med pulver og et brev, hvor på der stod:

Tak for juleøl i alle disse år.
Sig rimet, når du drysser og rør så godt! .

Når træet tændes, pas på du ikke blændes.
Vi kommer til jul, frem fra vores skjul.

Julehilsen
Spraglenisserne

Den lille pose og brevet gemte han et helt år.
Julen nærmede sig igen, og han tog begge dele frem. Da alle andre var gået hjem, og han var helt alene på det store bryggeri, åbnede han posen og dryssede forsigtigt pulveret ned i juleølsbryggemaskinen. Mens han rørte godt rundt i nisseøllet, sagde han rimet:

Når træet tændes, pas på du ikke blændes.
Vi kommer til jul, frem fra vores skjul.

Pulveret og rimet har virket, det ved han, for han har set spraglenisserne titte frem rundt omkring i byen.
Ølbryggeren glæder sig hvert år til, det bliver den 1. december, så han igen kan hilse på Spraglenisserne.

Spraglenisserne findes kun i Randers – takket være den snu ølbrygger!

2020

2019

2018

2017

Historien bag Teenagespraglenisser

Mange vil nok undre sig over der er teenagespraglenisser på gaden i Randers, det har sin helt egen historie.

Teenagespaglenisser går ikke i skole, de går på spraglenisseakademiet, det er det sted, hvor de skal lære at være rigtige Spraglenisser. Spraglenisseakademiet ligger et hemmeligt sted i Randers, det er temmelig lille og gammel. Det har ligget på det samme sted i 1079 år. I spraglenisseakademiet er der lange gange med røde løbere, alle dørene er røde, tavlen er rød og kridtet er grønt. Der er 12 elever i hver klasse og en meget gammel spraglenisselærer til at underviser.

Teenagernisserne skal gå på spraglenisse akademiet i 5 år, et år for hver finger (så lærer de også lidt regning). De går på spraglenisseakademiet fra den 1. december og 24 dage frem, ellers har de juleferie. Det første år hører de spraglenissehistorier, synger spraglenissesange og siger spraglenisse rim og remser.

Det andet år skal de lærer historien om, hvorfor spraglenisser kan blive så store som mennesker og synlige for mennesker.

Det tredje år skal de lærer spraglenisse traditioner.

På fjerde år skal de lære om mennesker, hvorfor gør de som de gør og ikke mindst skal de lære om menneskenes jule traditioner. På det femte og sidste år skal de, hvis de har været gode spraglenisseelever, lære at trylle. Det teenagespraglenisserne glæder sig allermest til er det fjerde år, hvor de skal spraglenisseekspedition ude blandt menneskene. Her skal de skal lære noget om menneskene og deres juletraditioner.

Det er netop de 12 teenagespragelnisserelever fra fjerde år, randrusianer denne jul kan møde på gaden. Men teenagespraglenisserne gør ikke altid som de får besked på, de gider ikke gøre som de gamle støvede spraglenisser. De vil have spraglenisse nytænkning. De vil selv bestemme, hvad de har på af spraglenissetøj, hvad de synger og gør. Man ved aldrig hvad de finder på de teenagespraglenisser.

Tag pænt imod teenagespraglenisserne, hvis de skulle blive for frække, så må I godt fortælle det til de voksne spraglenisser.

De oprindelige Teenagespraglenisser…… det var dem der lavede rollerne – TAK for det!

Tryne er en rigtig hippienisse (”Peace”), hun elsker at synge julesange og vil så frygtelig gerne have en kæreste. Tryne meditere, så sætter hun lys i en rundkreds.

Risse er en lidt sej nisse, der elsker diamanter smykker. Hun føler sig stor og mægtig. Hun har et problem med lommepenge, hun har ikke nok af dem.

Krys han er vild med øjne, fordi de er runde, han kigger hele tiden efter øjne. Krys har ingen venner. Han er nysgerrig.

Trunte er frygtelig følsom og meget glad for sin familie. Trunte har for lidt tøjpenge og er vil med hår specielt frisurerne.

My er en grinebider og elsker sin skole, der sidder hun og dagdrømmer. Hun er forelsket. Hun kan godt lide tøj og hun hader fedtet hår.

Klu er temmelig fjumset og har problemer med at sige S. Han er vild med fødder og tæer… han kan godt finde på at synge til dem. Han har dårlig ånde. I skolen sender de papirflyvere til hinanden. Hans ven er nissen Tut Back.

Krum er sej og frisk, han dyrker sport og løfter store snekugler. Han er vild med butiksvinduer, fordi de er blanke og man kan spejle sig i dem.

Of er glad for penge, han har det svært med venner. Han er frygtelig madglad og det kan ses…. Han passer en limonaebod.

Lille Hopsa er helt vild med musik og spille i et nisseband. Hun er lidt genert og har problemer med sin krop. I skolen sidder hun med benene oppe og hører musik.

Sassi er snobbet og i skolen sender hun sedler rundt. Hun snakker og så hader hun julen. Hun elsker plastikposer og går meget i tøjbutikker med veninderne. Hun har problemer med sit udseende.

Humbi er smart, hun elsker sin dyne og har problemer med sengetider. Hun går rundt udenfor og kigger efter de seje og smarte nissefyre.

Dot elsker dyr, hun finder dyre alle steder. Bløde og smarte plysdyr. Hun har problemer med voksne og er lidt af en blærerøv.