SANS

SELVVÆRD– ANERKENDELSE – NÆRVÆR – SAMMENHOLD

SANS   SELVVÆRD– ANERKENDELSE – NÆRVÆR – SAMMENHOLD

Projektbeskrivelse

Hvorfor søger udfordrede børn og unge år efter år glædeligt Teaterskolen Kastali’a, som i den grad forventer, at de unge præsterer og stiller sig selv til skue?

I rapporten “Mental sundhed og sygdom hos unge i alderen 10-24 år” publiceret af Vidensråd for Forebyggelse (26. november 2020) konkluderer de, at

 “Antallet af 10-24-årige, der bliver diagnosticeret med psykisk sygdom som fx angst, depression, spiseforstyrrelse, ADHD eller autisme, er steget i løbet af de seneste 20-30 år… Femten procent af børn og unge bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom, inden de fylder 18 år”.

 Det har gjort os, på Teaterskolen Kastali’a i Randers, nysgerrige på at undersøge, hvorfor nogle af disse børn og unge med angstproblematikker, depression og andre diagnoser kommer på Teaterskolen Kastali’a og deltager i det fællesskab, når de har det så svært i skolen, at de til tider har skolevægring og ikke kan møde op der? At netop nogle af de børn og unge vælger en fritidsaktivitet, hvor man er så meget på ved at stille sig selv til skue og skulle præstere foran andre. Kastali’a har stor succes i Randers og en stor del af teatereleverne kommer igen år efter år, og bliver hos Kastali’a indtil godt ind i voksenlivet. Vi har en formodning om, at dette skyldes den omfavnende og anerkendende pædagogiske tilgang på Teaterskolen Kastali’a, hvor der er plads til alle, hvor de hver især får plads til at være præcis som de er. Det vi søger fondsmidler til, er at undersøge, hvorfor Kastali’a har succes i arbejdet med børn og unge med psykiske udfordringer. Gennem kvalitative undersøgelser vil vi forsøge at kortlægge, hvad Kastali’a konkret gør som tiltrækker og øger trivslen hos unge, og undersøge om det er muligt, at overføre denne form for dramapædagogik til for eksempel undervisningen i Folkeskolen. Vores udgangspunkt er, at sætte fokus på, hvordan Kastali’a gør en forskel i forhold til unge menneskers trivsel i Randers Kommune. Vores intention er dog, at udvide projektet til at indbefatte andre lignende teaterskoler i andre kommuner, der oplever den samme udvikling.  Vi forestiller os, at vores resultater bliver overførbare fra teaterforeninger til andre typer af foreninger og institutioner, og vil på længere sigt tilbyde workshops i vores livsteater dramapædagogik med henblik på at øge trivslen hos unge i hele Danmark. Det er også hensigten, at vi vil udgive vores forskning på området, til rådighed og inspiration til andre foreninger og interesserede. 

 

Hvorfor os?

Teaterskolen Kastali’a i Randers er en forening, der tilbyder teaterundervisning i hverdagene for lokale børn og unge. Foreningen har 140 medlemmer i alderen 8 til 23 år, der laver teater hver uge. Kastali’a er aktør i lokale, regionale og internationale kultur- og kunstprojekter og har eksisteret siden 2004. Eleverne producerer i samarbejde med underviserne 18 til 20 forestillinger om året.

På Kastali’a bringer vi børn og unge med mange forskellige profiler og baggrunde sammen. Vores teaterelever er en blanding af børn og unge med færre muligheder, sociale og personlige udfordringer, fx diagnoser som ADHD, Tourette, OCD og socio- og følelsesmæssige udfordringer og også opfindsomme og ressourcestærke børn og unge.

På Teaterskolen Kastali’a arbejder vi med livsteater. Det er en teaterpædagogik, som skiller sig ud fra normal dramaundervisning, der oftest fokuserer på teatermetoder, teori og praksis med skuespilkompetencer. Livsteater er en anerkendende tilgang, der tager udgangspunkt i arbejdsformen improvisationsteater. Improvisationsteater er i den brede offentlighed kendt for at være overfladisk og overvejende komisk. Livsteater går i dybden, med fortolkning af både givne emner og emner, der tager udgangspunkt i spillernes egne sanser, følelser og livserfaringer. Spillerne bliver ført ind i denne arbejdsproces via tryghedsskabende dramalege og derefter inspirerende og udfordrende livsteateropgaver. Denne proces gør forløbet meget personlig med et stort potentiale for personlig udvikling, selvbevidsthed og livsduelighed.

Gennem denne æstetiske proces udvikler eleverne stærke sociale kompetencer, får personlig udvikling og mere selvværd, som forbedrer deres beskæftigelsesegnethed og studiekompetencer. Vi arbejder med forestillinger og projekter i det offentlige rum, og de unge lærer at være deltagende, at forbinde og reflektere og være proaktive i deres lokalsamfund, i kraft af deres eget autentiske selv.

 

Projektforløbet – uddybende beskrivelse af projektet SANS

Trin 1.

Projektmodning:               

Tidsplan. Konkretisering af emnet. Kontakter. Opsøgende arbejde. Fondsansøgninger. Budget.                                                                          

Trin 2.

Praksis og teori:

  1. Den praktiske del. Arbejdsgruppen vil observere de unge i undervisningssituationer, interviewe teaterelever og deres forældre.

                      Vi vil udarbejde en spørgeskemaundersøgelse til teaterskoler og amatørteatre. Vi starter med børn og unge på Kastali’a og deres forældre for at se, hvor stort omfanget er og for at synliggøre dette.

Vi er nysgerrige på at få kvalitative data på vores observationer af, hvad det er fællesskabet omkring livsteater kan. Er det, det at være fælles om noget? Er det metoden/pædagogikken og tilgangen til eleverne på Kastali’a, der gør en forskel? Er det det at arbejde med teater, hvor børnene bliver sat fri fra de daglige roller, de har i skolehverdagen?

Vi kan se, at anerkendelse af den enkelte og den enkeltes betydning i fællesskabet gør en forskel, men hvorfor og hvordan. Vi ønsker evidens og data for vores hypoteser og erfaring.

 

  1. Den teoretiske del. Det vi har en formodning om. Det vi vil blive klogere på. Det vi ved. Tal/statistikker. Pædagogik. Sparring og konference med andre teaterskoler og interessenter. Hvad tilbyder de? Hvad er det præcis, teaterskolernes anerkendende tilgang til børn og unge og arbejdet med livsteater kan, i forhold til selvværd og selvbevidsthed? Hvad kan denne æstetiske læreproces give til børn og unge der har det svært?

Vi vil tage kontakt til VIA og Aarhus Universitet for deltagelse af eksterne eksperter, som kan være behjælpelige med at koble teori sammen med vore observationer.

Trin 3.

Videns- og erfaringsdeling:

Workshops med skoleklasser og klassernes voksne.

Erfaringsdeling med andre teaterskoler. Vi vil udforme et tilbud til skoler og andre interessenter i børne- og ungeverdenen, hvor de kan deltage i workshops. Vi vil arbejde med teaterprojekter i Kastali’a ånden/pædagogikken, som er livsteater, hvilket er beskrevet tidligere. Fællesskab, anerkendelse, respekt og plads til alle. Det handler ikke om at præstere individuelt, men i et fællesskab, hvor der er brug for alle og alle bliver set og har en værdi.

Er det i ligeså høj grad det at arbejde med anerkendelse og nærvær, de unges egne oplevelser og fortællinger, hvor den enkelte deler ud af tanker, der har en betydning? Børnene og de unge deler fortællinger til og med hinanden, ikke ”behandlere”, ”trivselsmålinger” eller den bekymrede voksne, der vil udarbejde en handleplan.

Trin 4.

Evaluering:

Den foreløbige plan er, at vore workshops skal køre i to forløb. Det første forløb er workshops over nogle dage og andet forløb (1 måned senere) er evaluering med deltagerne i workshoppen, hvor vi vil evaluere oplevelser, erfaringer og effekt. Hvad blev vi klogere på?

Trin 5.

Udarbejdelse af materialer:

Kan SANS bruges og hvordan skal det udbredes?

Materiale til folkeskoler, ungdomsuddannelser, teaterskoler og lignende.

 

Forventet projektstart

Vi er i gang med at søge støttemidler til projektet allerede før corona i februar 2020.