KÆRE GAMLE OG NYE ELEVER PÅ KASTALI’A   

jan 16, 2024

Velkommen til Kastali’a, sæson 40. Hvor er det skønt at se dig – igen…. Specielt hjertelig velkommen til 9 nye skønne elever og deres forældre – Tjek vores hjemmeside: teaterskolenkastalia.dk, her kan du finde svar på mange spørgsmål. Men spørg endelig, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Vi er i denne sæson 86 skønne elever og fem foretagsomme undervisere fordelt på syv hold samt en behagelig administrativ engel.

Vi har stadig plads til flere lækre elever, hvis du kender en eller flere, der vil være med i det fantastiske, kreative og skabende fællesskab som teaterskolen er. Ring endelig til telefonnummeret øverst oppe i højre hjørne og aftal nærmere.

Ni vidunderlige splinternye elever og 77 skønne gamle elever blev fordelt på syv hold. I kan nok tro vi voxne er blevet gode til puslespil. Glæd dig, det gør vi.

Det er altså nogle enestående dejlige hold vi har lavet.

FASTELAVNSTJAMSLørdag den 10. februar inviterer vi alle Kastali’as elever og søskende (fra 6 år) til FASTELAVNSTJAMS. Elever & søskende kommer udklædt hjemmefra (i nødstilfælde kan der findes udklædning på Kastali’a – vi skal vide det). Udklædte mødes kl. 9.30 (ikke udklædte kl. 9.00)- samlet går vi til biblioteket. Vi går alle forrest i et FASTELAVNSOPTOG gennem Randers City – turen afsluttes på Randers Bibliotek med at slå katten af tønden. Kl. 11.00 siger vi farvel og go lørdag. OBS! Gi’ besked til holdets underviser, hvis du kommer og om du kommer udklædt eller ikke udklædt.   

OBS! Se bagsiden om forestillinger

OBS! Det er meget vigtigt, at du kommer til teater hver gang.

Du mister for meget ved fravær og dine teatervenner mangler dig. Du SKAL huske at melde afbud, hvis du er syg til din underviser eller til teaterskolens telefon 28 83 23 42!!! Undskyldninger som lektier (dem kan man godt lave i god tid), opvask (tilbyd at tage den alle de andre dage i ugen), mosters fødselsdag (hun må fejres en anden dag) og andre mærkværdigheder gælder ikke.

HUSK! Du kan holde dig opdateret på hjemmesiden under ’Aktuelt’ og på teaterskolens facebookgruppe ’Teaterskolen Kastali’a’. Specielt i facebookgruppen dukker der div. teater- og filmtilbud op. Forældre er også meget velkomne i facebookgruppen. Vi har også en åben-for-alle-facebook: Teaterskolen Kastali’a, Underværket

Mange hilsner og kram TEATERSKOLEN KASTALI’A

Jan, Laura, Matilde, Laust, Diana, & Lisbeth